Ole Fastrup æresmedlem af NAFA

På vegne af den øvrige bestyrelse vil jeg gerne sige hjertelig tak for de 11 år, du har været formand.

Hvis jeg kort skal karakterisere dit virke, vil jeg bruge ordene initiativrig og realistisk.

Ved bestyrelsesmøderne er du fremkommet med mange idéer, herunder mange gode idéer.

Du har også været fortrinlig til at uddelegere arbejder og udnyttet dit indgående kendskab til, hvem i foreningen, der ville være god til at klare et givet job og så få dem til at lave arbejdet, noget jeg selv har erfaret flere gange i udviklingen af den historiske del af foreningens hjemmeside.

Du har ydet en stor indsats, når det drejer sig om

• at vedligeholde Den gamle Dame og det hus, hun bor i,
• at rejse land og rige rundt til foreningsledermøder og rapportere tilbage om de ikke altid lige realistiske forslag, der blev fremsat på disse møder,
• at sige pænt goddag til nye medlemmer og give sig tid til at give en introduktion til observatoriet og kikkerten,
• at hverve folk til vores turnusgrupper, der står for forevisningerne for offentligheden,
• at tage den nogle gange trælsomme kontakt med Aalborg Kommune, og forklare dem om vores behov,
• at tackle brøsige folk fra vagtselskabet, når de kom farende ved en falsk alarm,
• at finde de rette takkeord til udefra kommende foredragsholdere,
• at tilrettelægge turnusfrokosterne og byde velkommen til dem,
• at invitere på astronomisk besøg i privaten.

I bestyrelsen er vi kede af, at du har valgt at stoppe, men vi forstår godt dit valg. Vi er glade for, at du bliver i turnusgrupperne (to!) og regner fortsat med at kunne trække på din erfaring. Som anerkendelse for din mangeårige indsats har vi i bestyrelsen besluttet at udnævne dig til æresmedlem af foreningen.

Jeg synes, at vi skal applaudere Ole!

Kære Ole forhenværende Formand

Jeg vil gerne ved denne lejlighed besmykke dig med titlen ”emeritus”, en betegnelse, man normalt hæfter på udtjente professorer og præster.

Du er ingen af delene, men alligevel finder jeg det her berettiget at hædre en formand, som har plejet sin menighed og himmelvendte katedral med kærlighed og omsorg.

Altså Formand Emeritus Ole Fastrup.

Som en god hyrde har du passet dine lam, samlet dem under dine beskyttende vinger, sørget for at kuplen på katedralen kan det, kupler skal kunne, nemlig åbne for himlens vidundere. Du har også formået at aktivisere menighedens medlemmer med alskens gøremål dermed, at de ikke skulle falde i lediggangens lede fælde og helt forsumpe.

Det er hartad utroligt, hvad du har fået menighedsrådet til at udrette og sætte i gang. I begyndelsen af din hyrdegerning handlede det oftest om indkøb af okularer og H-alfa filtre, radioanlæg, mærkværdige små unyttige kikkerter og løjerlige dippedutter. Et større arbejde omkring udgivelsen af en bog om Urania Kikkerten blev det også til. Som primus motor for dette projekt fik du sandelig selv sved på panden! Det gjaldt for øvrigt også, da du på Foreningens vegne takkede for Tycho Brahe medaljen på Planetariet i København. Det varede lidt, før projektoren ville det, du ville. Heldigvis fik du hurtigt beordret en ansat – eller var det direktøren? – til at give dig hurtig førstehjælp på tasterne.

Du har sandelig også sørget for, at der er kommet en ny kikkert på ”Den gamle Dame” og samtidig gjort det muligt at kunne kigge ud af fordøren på dit hus og vurdere, om dine gæster på trappen nu også var dem, du forventede til afterparty i haven, når den årlige turnusfrokost var vel overstået.

Mange af os stedkendte fra NAFA gik dog direkte uden om huset - forbi fordøren med den fine Voigtlænder-linse i glughullet - og tilsluttede os selskabet i haven, hvor vi hyggede os efter turnusfrokosterne. Her var vi sammen med blandt andre din viv Marianne. A’propos Marianne!

Hun er vel den person, der har lidt mest ved dine natlige eskapader. Søvnløse nætter havde hun, mens du tumlede rundt i Mosen med petroleumslamper, for at publikum kunne finde vej til VLT. Jeg taler her om de tre- fire stykker, der normalt kommer til sådanne observationsaftener! Uden Marianne som kærlig og forstående støtte i hjemmet, ville du have været ilde stedt!

Når ”Den gamle Dame ” (og her tænker jeg ikke på Marianne) skrantede, når computeren svigtede, når hjemmesiden skulle støves af, når pærerne på stien skulle udskiftes, når journalister skulle hidkaldes: Altid var du der og kunne finde de rette medlemmer til jobbet, så du bagefter roligt kunne tage hjem og hvile ud på Spolen. Det er også et herligt sted.! Vi var altid spændte på, om der var Wyandotter, Perlehøns, Isa Warren eller hvide italienere i hønsegården. Du truede ofte med at vride halsen om på dine høns, når de ikke lagde nok æg.

Måske et lidt usympatisk træk ved dig, men et karaktertræk, som tydeligt viser viljestyrke og handlekraft. Du går dog ofte med blød hat – og vi medlemmer tror fast på, at der også kan være en blød mand under denne.

Må jeg gøre opmærksom på, at den tildelte titel ”Emeritus” indeholder ordet ”emereri”, hvilket betyder at ”fortjene”. Den tildeles kun folk, der har fortjent at trække sig tilbage efter veludført gerning. 11 år? er da noget, der vil noget!

Du går ikke på grund af svagelighed eller alderdom. Nej! Som Christian den 4. siger i Syngespillet Elverhøj, da han står ved Tryggevælde Å ved Stevns: ”Vel er jeg ikke Cæsar, og disse bølger ikke Rubicon. Men dog siger jeg: Jacta est alea.” Terningerne er kastet!

Ole fra Spolen! Ole Farstrup! Ole Færstrup! Ole Fastrup Formand Emeritus: Kært barn har mange navne!

Tillykke med din ny tilværelse som almindeligt menighedsmedlem i NAFA!